fjog

fjoget

fjoge

verb. _ fjo·© Vends; fjå·© SØJy. _ præs.: ´er (K 6.2).

[< fjog; spor. i Nørrejy]

= opføre sig fjollet, tankeløst. "Nu har a tabt en Maske igen _ som En (= man) ogsaa kan sidde og fjoge med ’et!" Skjoldb.RF.IV.86. (spec.:) Hun er jo forlovet med ham Krüger og fjoger (= flirter) med andre, som de siger. KBecker.UF.III.152.

fjog	fjoget
Sidens top