foder·pose
foder·skovl| foder·pose | foder·skovl |
subst.
1) = person, der ved større gilde (fx bryllup) passede gæsternes heste (og i sj. tilfælde også bryllupsgårdens besætning) [Thy´N, spor. i Han´V; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
(en) ¡fu·r¡ska·fèr skulle ved bryllup og begravelse tage sig af heste og vogne ¨ anvise staldplads el. græsning til hestene, sørge for, at hestene såvel som gårdens besætning blev fodret og passet. $Torsted. å skal nuèr o Û¶æm hå¿ æn bestel¶èµ såm å ¨ wæ ska·fèr hɬèr fuw·rska·fèr, så skal hañ òså sÉj de = og skal nogle af dem (dvs. de indbudte bryllupsgæster fra en gård) have en bestilling som at være skaffer eller foderskaffer, så skal han (dvs. »bedemanden) også sige det (når han indbyder gæsterne). Kvolsgaard.L.125.
2) = en person, der rejser forud for studedriverne for at sikre foder til dyrene i en drift (jf. drift 6) [spor. i SVJy og VSønJy´N] der var en hoveddriver "fuèrskafer" der kom en time før og meldte hvor mange stude og hvor meget hø, der behøvedes, det var pæne folk, driverne derimod meget rå, rene bisser i alt fald i begyndelsen. SVJy. Hollænderne oc andre som driver Øxen (= okser) ud af Jylland, har hver sin foerskaffer. TerpagerÇ.ca.1700.
| foder·pose | foder·skovl |
| Sidens top | |