fod·fæste
fod·hilde| fod·fæste | fod·hilde |
subst. _ med sideformen fods·gang (Midt- og Sydjy). _ afvigende 1.sms.led: ¡fu¶ès´ $Vroue, $Tvis; ¡fus´ $Voldby.
[spor. i Nørrejy, desuden $Vodder]
= skridtgang (om hest, sj. om menneske). Da di så sku tjyr te Tjærregòr¶ri mæ her, skul di jo tjyr i Fogång¶, we de de war Li¶g = da de så skulle køre til kirkegården med hende (dvs. den døde), skulle de jo køre i skridtgang, fordi det var lig (de kørte med). AEsp.GG.48. Et Brudetog maatte ikke køre i "Fodsgang", og derfor var det nødvendigt, at Rytterne (= »forriderne) var snare i Vendingen. SVJy. de tú æn styw¶ ¡klå§kªstå·ñ iñ¡da a gik æn jaw·n ¡fu¶èsªg嵶 = det tog en stiv klokketime, selvom jeg gik en jævn skridtgang. Skautrup.H.I.212. do ska ¡bå·è læ a ¡hæ·st ¡go¿ a ¡fuÛªg嵶 = du skal bare lade hestene gå fodgangen, dvs. ikke lade dem trave. $Ål.
| fod·fæste | fod·hilde |
| Sidens top | |