fole·øl
Ç´folk| fole·øl | Ç´folk |
Se også Ç´folk (sms.led)
subst. _ (l/Ï K 4.8:) fålk/fåÏk alm.; fòlk NVJy, ØHanH og KærH (NJy), $Læsø; fol¶k Djurs (spor. også fo¿lk; yngre fål¶k); også få϶k HadsH (MØJy, jf. K 1.2). _ genitiv: ´ès alm.; også ´s Østjy´M, $Hostrup. _ som 1.sms.led: se folke´. _ genus: stof´plur. alm.; stof´neutr. ældre kilder fra Sønderjy (tidligst afløst af plur. i ´N, og tidligere afløst i betydning 1´4 end i betydning 5´7, jf. Kok.DFspr.I.290 og Hagerup.Angel.23); (i betydning 8) neutr.
1) = rigsm. (om mennesker i alm.). _ (talemåder, med varianter:) Først Folk, saa Fæ og saa Matroser ¨ = Først mig selv og saa mig selv og saa min Næste. ØSønJy. Lisse manne Folk, lisse manne Sen¶ = lige så mange folk, lige så mange »sind. AarbThisted.1948.273. Ståkler ær åsse Fålk = stakler er også folk. Røjkjær.Opt. _ (ordet medtages ofte på jysk, hvor det er underforstået på rigsmål:) Awtensræñ ær skit får uµ Fålk = aftenrend er skidt for unge (mennesker). Røjkjær.Opt. å sku¬ ajèr fòlkès sa·©èr òså gjÒr æn krom skå· èpo ku¶èr å grÉs = og skulde andre folks dyr også gøre en smule skade på korn og græs (så man gennem fingre med det). Kvolsgaard.L.61. ¡sæµ·warèm æ gu¶è få sy·© fålk = sengevarme er godt for syge (folk). Skautrup.H.I.67. di èr ek så ¡jewèr oa ¡o¬· ªfåÏk = De (Bierne) er ikke så hidsige mod alle (folk). $Fjolde. _ jf. også betydning 4.3. \ (også) = man (spor. i omskrivning for den talende selv), jf. man x, Çen 3, Çanden 1.3 d (forb. en anden). (talemåde:) Folk skal ros sæ sjel, nær der et er ander der vel = man skal rose sig selv, når der ikke er andre der vil. AarbHards.1930.132. dæ ¡ka j¶o ¡så wæ ube¡tyÛ¶èli ¡fæj¶l we èn ¡hæjst, såm ¡fålk ¡et ¡ræ·nè ¡mæ = der kan jo så (også) være ubetydelige fejl ved en hest, som man ikke regner med. $Storvorde. Manden i vred Tone til Gaardens støjende Ungdom: "Ka Folk saa fo Row hæ midt om Nætten" (= kan man så få ro her midt om natten). Djurs. añèr fålk = en selv. ØSønJy. \ folks børn = folk [spor. afhjemlet] HansPovls.HD.31.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = beboere, indbyggere.
2.1) = husstand; beboere af en gård etc. [spredt afhjemlet] Folk bruges ¨ ogsaa om "Familie", f.Ex. "hils æ Folk" = formeld min Compliment for Familien. RibeH (HJHansen.1824). de wa di fleµ·kèst fòlk, æ hå nu·ti wæt we, boÛè mañ¶ å kuèn å è sön òsè = det er de flinkeste folk, jeg nogensinde har tjent hos, både mand og kone, og sønnen også. Thy. ¡å¬· æ ¡fåÏk kåm ¡gjæn· ¡mæ i è kaªtöflèr = alle Folkene kom gerne med i Kartoflerne (dvs. ved kartoffelhøsten), undtagen Indepigen og Konen (i huset). $Vodder. Dænd siist lÒb komer i tønd¶ölstønden å ka wæ guu¶ nåk te w¶òr iin fòlk te dawwle brog¶ = det sidste »løb (ved ølbrygningen) kommer i tyndtølstønden og kan være godt nok til vore egne folk til daglig brug. AarbThisted.1968.64. di NÒÒrgor fålk er no gromme hwöwws = folk af N(ørregård)´familien (er nogle grumme »hvepse). AEsp.VO. (talemåde, med varianter:) ¡nytj fålk, ¡nytj skekèr = nye folk, nye skikke. JMJens.Vend.250. _ se også citatet fra Hards´NV under betydning 4.2. \ faste forb.: husens folk se Ìhus 2.2. _ (beslægtet med betydning 4:) vore/vort folks = éns forældre (og deres husstand); barndomshjemmet (med den der boende del af familien) [spredt i NVJy, på Samsø og i Ribe´egnen, spor. i øvrige Jyll; fortrinsvis i ældre kilder] we do ¡eñt ¡mæ ¡hjæm¶ te wo ¡fo϶kès (= vil du ikke med hjem til mine forældre), sådan ville de unge sige til hinanden. $NSamsø. Mors farbrødre (kunne) lidt bittert ¨ lade falde en bemærkning til mor: "Ja, do fæk jo det hele op te vor folkes!" (Ja, du fik jo det hele oppe fra vort barndomshjem). AarbThisted.1975.97. _ (spøgende:) di hå va¿n te wå fålkès idaw¶ (= de har været hos vore folks i dag), skal betyde: har været til kros. SVJy (F.).
2.2) = indbyggere (i landsby el. sogn) [spor. afhjemlet] hañ wa jen¶ åw såw¶nèts fåÏk, å ¡dièªfå stæmt a åpo ¡ham = han var en af sognets folk, og derfor stemte jeg på ham. $Hundslund. _ bysens folk se by 1, landsens folk se land x.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = personer, der er fælles om et arbejde, sammen til en fest etc.; præciserende kaldt høst·folk, gildes·folk mv. [spor. afhjemlet] di skekèt gjæn èn drek öÏ helè åsè ¡saftèªwañ¶ u¿Û te fåÏkèn i hø¿stèns ti¿ = de skikkede gerne en drik øl eller også saftevand ud til folkene i høstens tid. $Hundslund. Ve di Uer wo Folk bløu saa gjæu aa saa mild = ved de ord blev folkene (dvs. gildesgæsterne) så glade og så milde. And.GildeÌ.13. Kostmanden (= »bydemanden) kom ind i Stuen, å så kam o¬t è foÏk iñ (= og derefter kom alle bryllupsgæsterne ind). Als. vi ska ha wo ¡fålk ¡mæj ¡hjæm¶ (= vi skal have vore folk med hjem), dvs. dem jeg er i selskab med, ¨ er sammen med. $Bjerre. \ (spec.) = mandskab [spor. i Nordjy] vore folk betyder også de mænd, der høre til et bådlag, som bruger fiskeriet sammen: wå fålk æ komèn i lañ¶ for æn tij·m sij·n (= vore folk er kommet i land for en time siden). $Agger. skibet gik ned og fålkèn druknede. AEsp.Læsø.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = ægtepar, kærestepar el. lign. fast par.
4.1) i alm.; især i forb. et par folk [spor. afhjemlet] Så vå dær å et Pa gamèl Fålk, dæ vå komèn fæjt i Ar·mo¿è = så var der også et gammelt ægtepar, der var kommet slemt i fattigdom. JMads.Hanved.70. No ha di oµ· Fålk om¡si·èr öwètæj¶n e Gå¿r = Nu har de unge Folk omsider overtaget Gården ¨ dvs. det yngre Slægtled (f.Eks. Søn og Svigerdatter). HostrupD.II.1.178. (spøgende:) dær blöw æn par oµ· fålk hen· ve æ kjær§kda¿r i¡daw = der blev et par unge folk væk ved kirkedøren i dag (for da de blev viet, indgik de i standen af "gifte folk"). $Darum. ¡Dæm· ¡tåw¶ ¡fåÏk di ¡löwèr o (æ) ¡po¿lsk = Den mand og kvinde (lever på »polsk). MVJy. \ (leg:) klappe folk sammen. *VSønJy (F.).
4.2) = mand og kone på en gård (idet denne betydning dog ikke altid kan holdes klart ude fra betydning 2.1 el. 4.1).
4.2.1) brugt om forældre [Han, NVJy, HarboørSg (VandfuldH), spor. i Sønderjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Man spurgte Børnene: Er jer Folk hjemm? Dermed mentes: Er jer Forældre hjemme? Er der voksne Børn hjemme, saa spørger man: Er eders Folk hjemme allesammen? Dermed menes (i betydning 2.1) baade Forældre og Børn. Hards´NV. wò ¡fòlk wi¬ ¡itj ¡ha, wi ¡gik ¡se¬è ¡u·Û = vore forældre ville ikke have, at vi gik sent ude. $Torsted. Og skjønt æ endnu var Barn, har æ fortjent (= tjent) mer end een »Bægt Brød til vort Folk (Forældre). VSønJy (Feilb.BL.I.117). _ jf. også sviger·folk.
4.2.2) brugt om husbond og madmoder [Thy, spredt på Mors og i Sall, spor. i øvrige Nørrejy (inkl. VSønJy´N); se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(ca. 1865) var det Skik paa Samsø, at Tjenestefolkene fik ¨ et Brød og en Ost, naar de flyttede af deres gamle Tjeneste, hvis Folkene havde været godt tilfredse med dem. SSamsø. (ved et forlis smider daglejerne høleen og løber ned til stranden), så ka fòlkèn, di ar·bèÛè we, sÉj·, hwans di wel = så kan folkene, de arbejder ved, sige, hvad de vil. $Lild. _ jf. også citatet fra $Torsted under betydning 6.
4.3) unge/ungt folk, ung·folk = brudepar (som skal giftes el. er nygifte) [vel < betydning 4.1, jf. citatet fra $Darum der; VSønJy (med tilgrænsende egne af ØSønJy og SVJy), spredt i øvrige SVJy, spor. i øvrige Jyll (± NJy, Him og Djurs); se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Under munter Sang stillede det lystige Optog ¨ forved (brude´)Sengen, og naar "de unge Folk" var vækket, overbragte Skafferen de besøgendes Lykønskning. Ussing.Als.159. Jylland.1891.214. \ faste forb.: gå unge/nye/glade folk i/til kirke (el. lign.) [med samme udbredelse som ovf.] Traditionen tro gik det nygifte par i kirke søndagen efter gildet. I dialekten hed det: "At go ong folk i kirk". De ledsagedes af et par ægtefolk af nærmeste omgangskreds. ¨ Også den dag var der musik i spidsen for det lille optog ned gennem gaden. AarbRanders.1966.50. Om Morgenen (søndagen efter bryllup) staaes der meget tidligt op, da ¨ ikke alene de Nygifte gaae "glat Folk i Kjirk" (jf. Ìglat 2) ¨ men ogsaa Dækkepigerne og de fleste af »Omgangsfolkene (fra brylluppet) tage med. Als (DaMskr.361).
Forrige betydning - Næste betydning
5) = familie; slægt [spredt i Vest- og Sønderjy, spor. i Østjy; fortrinsvis i ældre kilder] Naar begge (forældre) omtaltes under eet, var det ret almindeligt at kalde dem Wo’ Folk (= vores folk), til begge sider (dvs. både på mandens og konens side), dog at det var Sønnen eller Datteren der brugte Udtrykket om sine (egne) Forældre. Han. desuden var de (dvs. havfiskerne) alle "aa æ Folk" (= i familie indbyrdes) og Familiefølelsen var stærk. HusbyKlit.II.57. di vår ¡a¶ æ ¡fåÏk mæ ¡mæ = de var af Folk med mig (saaledes sagde de Gamle), dvs. lidt i Familie med mig. $Vodder. håñ ¡dewè ¡mej¶, håns ¡kuèn ¡de·, å håñ ha ¡gamèÏ ¡fo϶k = han døjede meget: hans Kone døde, og han havde gamle Folk (dvs. Folk af den foregående Generation i Huset). $NSamsø. _ (overført, i talemåder:) "Do ær å mi·n Fålk", så dæj fu·l Maj te hans Sow¶ (= du er af min slægt, sagde den fulde mand til sin so). AarbVends.1933.100. han ær e§t a mi fålk = han er ikke af mine folk, dvs. jeg ynder ham ikke. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = tjenestefolk [spredt i Vends, Han, Thy, Østjy´M og SønJy (±NØ, og kun nord for rigsgrænsen), spor. i øvrige Jyll] På en lille gård var der ikke altid råd til at holde både karl og pige hele året, men til "folkene" (vi sagde aldrig "tjenestefolk") kunne også regnes en daglejer til markarbejde og tærskning. AarbVends.1981.15. Husbond og madmoder omtaler tyendet som wo ¡fòlk: wò ¡fòlk hå ¡frí iªdå¿è (= vore folk har fri i dag). Og tyendet omtaler (jf. betydning 4.2b) husbondsfolkene som wò ¡fòlk: wò ¡fòlk æ ¡gjæw· å wæ·r ªwe (= vore folk er rare at være hos). $Torsted. (med overgang til betydning 2:) wå fålk (dvs. vore tjenestefolk eller de unge på gården) wa te gi¬· i¡ja·s (= var til gilde i aftes). Skautrup.H.I.156. (talemåde, med varianter:) Do æ fjette om di Mond, do ska naak ue aa ste Folk = du er fedtet om munden; du skal nok ud at stede (dvs. ansætte) folk (og vil derfor give det udseende af et godt madsted). AarbThisted.1942.298. \ (spec.) = svende [spor. afhjemlet] å hun ¡kuj§t ¡ho·¬ æ ¡fåÏk = og hun kunde ikke holde Folkene (om en Smedeenke, hvis Svende tit skiftede). $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = militær [vel afkortet < kongens folk; spor. i SønJy; forældet] han ær en· ve æ fålk = han staar i Kongens Tjeneste som militær. KærH.
8) = person; mand´ el kvindfolk [1671: et Folk (JySaml.5Rk.I.461); spor. i ældre kilder fra Vends, desuden Blich.] Man siger om en god Pige, at det er et vakkert Folk. Melsen.1811. hun var så knøv et Folk, som nogensinde har baaret Skjørter. Blich.XIV.2.
| fole·øl | Ç´folk |
| Sidens top | |