for¡æslet
forårs´| for¡æslet | forårs´ |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡for®år (spor. i Vends). _ afvigende udtale: også fårè/Áfårè (K 1.9) VSønJy; også få·rè/Áfå·rè (K 1.9) ØSønJy, Als, SSlesv. _ bf.: ´èn (i forb. om foråret), se pkt. 2.2.
[< £for´ 3]
1) = rigsm. ¡de wa ¡gja·r ¡Ûæ·r ¡føst i ¡maj¶ ¡må·nèÛ, ¡nå¿r è ¡fòr·ªo¿r ¡re©ti© sòt ¡eñ¶ = det var gerne der i maj måned, når foråret rigtig satte ind. Thy. Wi hae 8´10 Fo¶r på Gòr¶ri. Hwetjen æ Arbetj, næ¶r di tille Foro¶r sku trækkes på Græjs! = vi havde 8´10 får på gården; sikken et arbejde, når de tidligt om foråret skulle trækkes på græs. AEsp.GG.19. tit wa¶ è ky¶èr så ar·m ar è ¡får·ªo¿r te di ku e§t re·s sæ sjæl¶ = tit var køerne så arme (udsultede, magre) hen mod foråret, at de ikke kunne rejse sig selv. $Vroue. kuènèn ho gon å skræwÏèt he·Ïè ventèrèt, de go wèÏ øw¶è, næ¿è ¡fåªro¿rèt kåm¶è = konen har gået og skrantet hele vinteren, det går vel over, når foråret kommer. $Hundslund. (spøgende talemåde:) Naar Foraaret kom sent, sagdes der: Æ Foroer haa væt te Waarbasse Mærkend (= foråret har været til Vorbasse marked, afholdt 4. august). SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) i faste forb. (svarende til rigsmål om foråret).
2.1) om foråret / om æ forår (K 7.1, bortset fra at SØJy har gammel efterhængt artikel, nu vistnok opfattet som afledn.end., jf. Ord&Sag.1982.45f.) [Nørrejy (dog kun spor. i SVJy, og kun yngre sideform i Thy´N og på Mors samt i Østjy syd for Limfjorden, jf. pkt. 2.2´2.3); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
næ¿r èn gor å¶ è graw¶ åm æ ¡får·ªo¿r, ær¶ èn så maw¶èr te æ skiñ¶ heµèr åm¶ èn = når den (dvs. grævlingen) går (ud) af graven om foråret, er den så mager, at skindet hænger om den. $Vroue.
2.2) om foråren [vel dannet i analogi til om sommeren, om vinteren (og altså næppe plur. bf.); mht. efterhængt artikel i SØJy, jf. pkt. 2.1; Østjy´M og ´S, spor. i Vends´S; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]
 | Tæt afhjemlet |
òm fåro¿rèn, di wa we å so haw·r, blÒw Lowi·sè fÒj¶ = om foråret, (da) de var ved at så havre, blev Louise født. $Hellum. \ om forårene(r) [vel dannet efter mønstret om monnener, om middener, jf. Ord&Sag.1982.44; spor. i MØJy´S og Bjerre]
2.3) om forår [Thy´N, Mors, spredt i SVJy og SønJy (dog kun spor. i ´SØ); se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
åm ¡fòr·ªo¿r ¨ ¡så ska wi jo ha ky ¡mò©¶ ¡úÛ å ªså¿t = om foråret, så skal vi jo have kørt møg ud og (alt) sådant (noget). $Torsted.
2.4) på æ forår [Hards´SV, SVJy´NV, spredt i Hards´NV, spor. i Hards´Ø og øvrige SVJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
o æ fåro¿r e·st vi te si·st o æ æ§tèrmæjè, få di ku bæst fo¿ æ to·bisèr li·j ve so·lne·rgåµ = om foraaret este vi (= satte vi madding på krogene) til sidst på eftermiddagen, for de kunne bedst få tobiserne lige ved solnedgang. Holmsland.
2.5) i æ forår [Sønderjy (dog ikke afhjemlet fra Vadehavsøerne), SØJy´S, spredt i SVJy og Hards (±N), spor. i øvrige Jyll syd for en linje Horsens_Skive; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Faarene blev klippet i æ fåro¿r å æ atèo¿r (= om Foraaret og Efteraaret). SØJy.
3) i andre faste forb.
3.1) i forår = i det forløbne forår; da det var forår [spor. i Vestjy´N] aa i Faarord mist vi en røbrogæ Stuæ = og i foråret mistede vi en rødbroget stud. FLindberg.MD.37.
3.2) til forår = i det kommende forår; når det bliver forår [spredt i Vest- og Sønderjy] Men te Foroer _ hm ja _ saa er a dø aa henn = men til foråret, så er jeg død og borte. PAlsted.F.10. \ (spec.:) til forårs = d.s. *Sundeved.
3.3) til foråret = rigsm. [spredt i Østjy]
| for¡æslet | forårs´ |
| Sidens top | |