for·drager
fordring| for·drager | fordring |
verb. _ med sideformerne fodre, førre. _ (´er K 6.2:) fòr·Ûèr Vends; får·Ûèr $Agger, $Erslev; foÛèr MØJy´N, Sydjy; fojè MØJy´S; förè/Áförè (K 1.9) SønJy; også rigsmålsnære former som får(·)dèr, får(·)drè overalt i Nørrejy. _ præs.: ´er el. u.end. alm.; foj·rè MØJy´S; foÛ·rèr Sydjy; (i betydning 2:) Áfå·drè Als; *forrerer Angel. _ præt. og ptc.: ´et el. u.end. (K 6.1, K 6.3) alm.; foj·rèt MØJy´S; foÛ·rèt Sydjy; (ptc.:) fòr¶Ûèr Vends; för¶èt $Hostrup.
[< rigsmål; sideformen førre < nedertysk förrern; sideformen fodre muligvis < ældre tysk fodern, jf. ODS.]
1) = forlange, kræve. han foÛ·rèr e§t möj¶ = han forlanger ikke meget. $Darum. \ (også) = bestille (på kro etc.) [spor. i SønJy] Han ¡förèt et ¡Om·gåµ te è ¡he·l ¡Sæl·skop = Han bestilte en Omgang til hele Selskabet. HostrupD.II.1.162. \ fordre ¡op = forlange, kræve ind [spor. i SVJy og SønJy] han kan jo savt førre op; de æ vi ander, dæ ska betal = han kan jo sagtens kræve ind, det er os, der skal betale. ØSønJy´N. De ¡æ no få ¡gal mæ ¡Kre·stèns ¡Ku·n, ¡sår·n som hun förè op = Det er for galt med Krestens Kone, sådan som hun kræver op (dvs. så meget, som hun ufornuftigvis forlanger af ham). HostrupD.II.1.163.
2) = befordre, fremme; have fremgang, "skride" [spor. i Sønderjy´S] A ¡tro¶è jo ¡nåk, ¡Jæn·s, te de vild ¡förè din ¡Sach, væn do vild gi e let ¡ætèr ¨ = Jeg tror jo nok, Jens, at det vilde fremme din Sag, når du vilde give lidt efter. HostrupD.II.1.162. Han hakked Kool og fæk e Skvalder væk. / Men med hans Hakken vild det sleet itt førre = han hakkede kål og fik skvalderkålen væk, men det ville slet ikke blive til noget med hans hakken. MartinNHansen.JT.41.
| for·drager | fordring |
| Sidens top | |