Ìfor¡drive
for¡drivelse| Ìfor¡drive | for¡drivelse |
Se også Ìfor¡drive (subst.)
verb. _ afvigende 2.led: (ptc.:) ´¡drÒw¶n $Torsted; ´¡dröw¶n $Hostrup.
[< Çdrive]
= rigsm. (jage bort, få til at forsvinde/gå). prò¿s åpå mjÉlk æ gåt få gal· yw·n å te å fådryw· reµwòr·m mæ = skum (der fremkommer ved malkningen) på mælken er godt for dårlige øjne og til at fordrive ringorm med. $Børglum. Æ Dogter fæk godt nok mi Syggen fådrøwwen = lægen fik godt nok min sygdom til at forsvinde. ABerntsen.BGF.19 Flyweren ær intj næ·m å fådry·w = fluerne er ikke nemme at udrydde. Vends. _ (talemåder, med varianter:) Knabnool aa Knyyvv, de ka Kjærliheed fodryyv = knappenåle og knive, det kan kærlighed fordrive. Schade.91. dæ ska u¿nt te¿è fådryw· u¿nt mæ = der skal ondt til at fordrive ondt med (dvs.: med ondt skal ondt fordrives). $Voldby.
| Ìfor¡drive | for¡drivelse |
| Sidens top | |