for¡gangen
for·gangs´| for¡gangen | for·gangs´ |
subst.
[< forb. gå (æ)¡for (se Çfor 1); syn.: forgangs·karl]
= den karl, der går forrest ved markarbejde (og bestemmer farten), i alm. gårdens »forkarl. Den karl, som afmærkede gårdens engstykke (ved »høslæt), hed ¡fårgåµèri (= forgangeren). *HornsH (Vends). *Holstebro´egnen (Krist.BK.II.158, variant i Krist.DS.VI.1.256).
| for¡gangen | for·gangs´ |
| Sidens top | |