for¡garen
for·gavl| for¡garen | for·gavl |
subst. _ få¡gareµ, (sj.) få¡ga·rn (det sidste muligvis ved sammenblanding med for¡garen); også skrevet *fer´, *fæ´, *fa´. _ genus: stof´neutr.
[< hollandsk vergadering (= samling, sammenkomst); Fanø]
= sammenrend; leben; morskab, hurlumhej. Fagâring = Færdsel, Munterhed, Lystighed, Ganterie ¨ Her æ køøn aa bue, her æ saa møie Fagâring forbi æ Vindinger (= her er dejligt at bo, her er så meget leben uden for vinduerne) ¨ Hun æ møie for æ Fagâring = hun vil gjerne have Kommers; gantes. Saxild.ca.1848. hå ¡do wat te ¡nåw· få¡gar·n = har du været ude at more dig? (egl.: været til noget forgaring). $Fanø.
| for¡garen | for·gavl |
| Sidens top | |