for·gavlfor¡gemt

for¡geben

adj. _ *forgeben (men også forvansket > få¡ge¿gèn).

[< nedertysk vergeben (= galt, omvendt givet); Fanø]

= tabt; forgæves. (talemåde, jf. Mensing.Wb.V.383:) Æ Spil (Kortspil) er forgeben (= tabt) o æ Kort er i æ Kiel (og kortene er i kedlen). FanøUgebl. 9/7 1927. Det er få¡ge¿gèn (= forgæves), det han gør. $Fanø.

for·gavlfor¡gemt
Sidens top