for¡gibbet
for¡gisket| for¡gibbet | for¡gisket |
subst.
[< Çgift; Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= gift; især i forb. edder og forgift. ho hå tå¿èn få¡gywt, mæn hon ær ¡e§t ¡dø¿ ¡å¿ èt, å di ¡sæj¶èr te hon ka ¡löw· = hun har taget gift, men hun er ikke død af det, og de siger at hun kan leve. Hards. Do hò nåk fåt no Få¡jywt i dæ = du har nok fået noget giftigt i dig (med maden). Vends. \ (spec.) = betændelse. Han hå fåt Fågywt ve æn Feng¶er = han har fået forgift ved en finger. *SVJy.
| for¡gibbet | for¡gisket |
| Sidens top | |