for·gulv
for¡gyldning| for·gulv | for¡gyldning |
verb. _ med sideformen for¡gulde. _ 2.led: (¬/l K 4.6:) ´¡gy¬·/´¡gy¬/´Ágyl(·) (K 1.3) alm.; ´¡jy÷l Vends; ´¡djø÷l $Læsø; ´¡gu¬· $Aventoft. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¡gyl¶è $Voldby. _ præt. og ptc.: ´¡jy¬tj Vends; ´t $Læsø, $Houlbjerg; ´t hhv. ´¶t $Havbro, $Vroue, $Voldby, MØJy´NØ; ´et (K 6.1) øvrige Midtjy, Sydjy; ´t Sønderjy (dog ´èt $Aventoft).
[spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= rigsm. (talemåde, med varianter, jf. for¡gyldt:) Wa et it si Ma·w å fy¬·, så ku en si Røw¶ fågy¬· = var det ikke sin mave at fylde (dvs. skulle man ikke bruge penge på mad), så kunne man lade sin røv forgylde. MØJy. (i ed:) Nej, nu haar a dej Unde forjyld mæ nok aa’ æ! = nej, nu har jeg den onde forgylde mig nok af det! LCRingsholt.TK.46.
| for·gulv | for¡gyldning |
| Sidens top | |