for¡gyldning
for¡gæde| for¡gyldning | for¡gæde |
adj. _ 2. led: ´¡gy¬t/´¡gylt (K 4.7) alm.; ´¡jy¬tj Vends; *´gjylt Han; ´¡gy¬¶t $Hundslund.
[egl. ptc. af for¡gylde; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= rigsm. (talemåde, som afslag på frieri:) A wel intj ha dæ, om do så wa fåjylt frå òwæst te nÉjæst = jeg vil ikke have dig, om du så var forgyldt fra øverst til nederst. Vends (med varianter, bl.a. om du så lod dig forgylde). \ (spøgende:) forgyldt plaster [spor. i ældre kilder fra MØJy, MVJy og SVJy] en får¡gy¬t plastèr = en klud, besmurt med nylagt komøg ¨ (det) var noget af det bedste til at trække bul (= betændelse) ud. $Vroue. Blev et Kreatur »forfangent, fik det "forgyldt Plaster" _ Menneskeekskrementer _ der blev udrørt i Mælk og tyllet i Dyret af en Trepægleflaske. ØH.1951.145.
| for¡gyldning | for¡gæde |
| Sidens top | |