for¡høre

for·hånd

for¡hørt

adj. _ 2.led: samme udtale som ptc. af »høre.

[vel paralleldannelse til »for¡set, jf. Àfor´ 2; spor. i Nørrejy]

_ kun i flg. forb.: blive for¡hørt på = blive vred el. ærgrelig over at høre (nogen el. noget). *Sall (AnonymÌÈ.ca.1825).

for¡høre	for·hånd
Sidens top