for¡kære
for¡kølet| for¡kære | for¡kølet |
verb. _ 2.led: (l/Ï K 4.8:) ´¡kø·l/´Ákø·l (K 1.9). _ præs.: ´¡kø¿Ïè MØJy (vsa. ´¡kø¿Ï $Hundslund); ´¡køl¶ $Ål, $Darum, $Hostrup. _ præt. og ptc.: ´¡kø·Ïèt MØJy; ´¡kø·lt $Vroue, $Vorning, $Tvis; ´¡kø·¬ hhv. ´¡kø¿¬ SVJy (i ´S også ptc. ´¡kø·¬), $Hostrup, $Aventoft; (ptc.:) ´¡kø·¬ TonalOmr (K 1.9); ´¡kyè¬t $Fjolde.
[< nedertysk verköhlen (og vel understøttet af ældre rigsmål forkøle sig); spredt i SSlesv, SønJy´S og SVJy´V, spor. i øvrige Sydjy og i Midtjy; syn.: kulde x (forb. tage/få kulde)]
_ i forb. for¡køle sig = blive for¡kølet. hæ du ¡stañèn ve æ ¡hyrdn a få¡kyè¬t dæ = har du stået ved Hushjørnet (og "filmet") og forkølet dig? Spydighed til forkølet ung Pige. $Fjolde.
| for¡kære | for¡kølet |
| Sidens top | |