for·kobbel
for·kommelig| for·kobbel | for·kommelig |
verb.
[< middelnedertysk vorkomen; spor. i Him, Midtjy, Sydjy og SønJy´N]
= bortkomme, forsvinde. (tjenestedrengen) ville hellere lade sig flaa, end at én eneste Øre skulde forkomme (af de 20 kr., han skulle bringe hjem til sin husbond). Noe´Nygård.V.98. JVJens.HH.I.24. de æ få¡kom¶èn fåm¶æ = blevet borte for mig. Sydjy (F.I.345). \ (også) = forlægge. *$Voldby. \ (også) = bortødsle [spredt i Sønderjy´S] (han) drauw ur a ä Landj laant wäk o forkomm der sit Goss = drog ud af landet, langt væk, og bortødslede der sit gods (dvs. sin arv). HNAJens.Angeln.56.
| for·kobbel | for·kommelig |
| Sidens top | |