for·krog
for¡krænket| for·krog | for¡krænket |
adj.
[< Àfor´ 2, krympe]
1) = forkrøblet, vantreven (om træer, buske mv.). Blich.XXII.126 (og andre steder i forfatterskabet).
2) = forkommen; forfrossen [spor. i Nørrejy; syn.: krympen x, krympe·vorn x] De noget forkrympede Humlebier flyttede han en for en (nemlig over i et nyt bo, efter at de var angrebet af myrer i det gamle). Vends (ACAnd.SM.89). æn få¡krem§pèt ¨ skræjèr = en forfrossen skrædder. Vestjy (F.III.324). I denne dyre forkrympede (= forfrosne) Tid. Blich.IV.206 (med note s. 260).
| for·krog | for¡krænket |
| Sidens top | |