for¡kuet
for¡kuldrelse| for¡kuet | for¡kuldrelse |
adj. _ med sideformen for¡kulderet. _ 2.led: (l/¬ K 4.6; ´et K 6.1:) ´¡ku¬èÛ NVJy, Han, Vends´SV, sideform i Him´Ø og SønJy; ´¡ku¬(è)rèt/´Áku¬(è)rèt (K 1.3) Him, Midtjy, Sydjy, SønJy; også *´kolderet SønJy´NØ.
[< Àfor´ 2; jf. ODS. forkulde, med sideformen forkuldre (= gøre gennemkold); jf. også SprKult.III.30]
1) = forfrossen, forkommen af kulde [Hards´SV, Sydjy, SønJy (nord for rigsgrænsen), spredt i øvrige MVJy (±Ø), spor. i Him og MØJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Ströw å kom ind i è Var·mt, do se¶è så få¡kuldèrèt ¨ ú¶r = Skynd dig at komme ind i (til) Varmen, du ser så forfrosset ud (gennemisnet). HostrupD.II.1.176. saan noget forkuldret Kram (nemlig islænderheste), der er vant til at rende der oppe runden om Nordpolen. Frifelt.GS.51.
2) = forkølet [Han, NVJy, Sall, spor. i Vends´SV og Fjends´N; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
a ¡wa så fo¡kullè te a wa ¡nøj¶ te å ¡le©· mæ = jeg var så forkølet, at jeg var nødt til at lægge mig (dvs. at ligge i sengen). $Haverslev. æn gik aa wa hallwud aa bløw saa fokulle, te en bløw hwæs, aa æ Nihs rand i æ Maand = man gik (nemlig som hyrdedreng) og var halvvåd og blev så forkølet, at man blev hæs og det løb fra næsen til munden. AarbMors.1926.115.
| for¡kuet | for¡kuldrelse |
| Sidens top | |