for¡kullet
for¡kundelig| for¡kullet | for¡kundelig |
adj. _ med sideformen for¡kummeret. _ 2.led: ´¡komèrè Vends; ´¡kom¶rè(t) $Storvorde.
[< Àfor´ 2, kummer; jf. SprKult.III.30]
1) = medtaget af sorg el. (fysisk) nød [spor. i Him, SØJy og ØSønJy] forkummeret = afmægtig enten paa Sjel eller Legeme. Horsens (NVDorph.1833). de tow (= to) forkumred Minnesker (havde været udsat for mange uretfærdigheder). KrJens.JF.29.
2) = forkommen af kulde; forfrossen [muligvis ved sammenblanding med for¡kulderet (med sideformen for¡kuldet); Vends´SV, Han´Ø og Him´NØ, spor. i øvrige Vends og Him´Ø; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Hon wa ¨ saa faakomre, de hon døwe med aa træk aa Klæen = hun var så forfrossen, at hun døjede med at trække af tøjet (nemlig da hun skulle sove i et iskoldt værelse). Thise.SS.4.
| for¡kullet | for¡kundelig |
| Sidens top | |