for¡rådelse
for¡rålet| for¡rådelse | for¡rålet |
adj. _ med sideformen for·rådig. _ 2.sms.led: ´¡ro·en alm.; ´¡rå·èn Him´SV, Ommers´V, Vestjy; ´¡ra·jè Sønderjy.
[jf. ældre rigsmål forrådig (ODS. 1.´2.Forraad); NØJy (±NV), MØJy´NØ, Bjerre (med tilgrænsende dele af MØJy), spor. i øvrige Midt- og Sydjy (± Djurs) samt Sønderjy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
1) = forudseende, beregnende; forud (med gøremål) [fortrinsvis i ældre kilder] fórraaen = forsigtig, som forud er betenkt paa Raad. Sall (JesRel.1743). da jeg er så "forro·end", driver sygdommen måske over den(ne) gang. Ommers.
2) = god til at skaffe eller gemme forråd, forsynlig, sparsommelig [fortrinsvis i yngre kilder] hañ ær så fårrå·eñ mæ eÛ (= han er så forrådende med det), en som har Forråd gjemt af al Slags, længe før det skal bruges. Hards (Røjkjær.Opt.).
| for¡rådelse | for¡rålet |
| Sidens top | |