for¡retning
for¡revet| for¡retning | for¡revet |
verb.
[muligvis < rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i VSønJy]
= udføre, udrette, nå (arbejde, ærinde mv.). hvæ Uer han taald, ka A lissæ godt hou, / som hva A idau haa forrætet = hvert ord, han talte, kan jeg ligeså godt huske, som hvad jeg har bestilt i dag. And.GildeÌ.6. En ska jawnhen tidlig op, naar een vil ha noed forrettet! = man skal jævnthen tidligt op, når man vil have noget udrettet. Frifelt&Kragelund.DV.83. næer a hå tawwen mæ et Støk Arrbed o, så vil a osse ha et fåræt = når jeg har påtaget mig et stykke arbejde, vil jeg også have det udført. ABerntsen.Sk.30. Hvad mon do haar her aa forrett, Farlil! = hvad mon du har at bestille her (dvs. hvad laver du her), farlil. Aakj.P.64. (spøgende:) Den saaem Muen i æ Dawning sad Mathis i Vejstegoe aa faaræetet udd ve si Husgovl = den samme morgen i daggryet sad Mathis fra Vestergård og besørgede (sin nødtørft) ude ved sin husgavl. Fjends. \ (spec.:) få sit ærinde for¡rettet. di fek diè æ·reñ få¡ræ¿t = de fik klø, blev sat på plads, blev afklapset. *$Tved. han fæk hans æ·rèn fè¡ræ§tè = han kom rent skidt af sted. *Sall.
| for¡retning | for¡revet |
| Sidens top | |