for¡revetforrige

for·rider

subst. _ 2.sms.led: (´er K 6.2:) ´rièr alm.; ´riÛ¶èr NVJy, $Gosmer, $Ål; ´riÛè $Hundslund, $Give; ´rij¶è $Jelling. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´e (K 6.4).

[spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: ride·svend]

= ung mand til hest foran bryllupsoptog; undertiden var der helt op til 12´16 forridere, først og fremmest valgt blandt brudeparrets nærmeste slægtninge; skikken synes mest udbredt i sidste halvdel af 1800´t. Samtidig med Indbydelsen (til bryllup) blev naturligvis de, der skulle være Brudepiger (etc.) samt de to Forridere, opfordret til at overtage de Æreshverv, som var dem tiltænkt ¨ Naar Bryllupstoget satte sig i Bevægelse, red Forriderne ud af Gaarden og hen til Kirken, derfra atter Brudetoget i Møde, saa atter til Kirken; det var Skik og Brug, at de skulde møde Brudetoget tre Gange paa Vejen til Kirke. Odgaard.F.29f. Brudepigerne gik to og to forved Bruden op over Kirkegaarden. Efter der var sunget en Salme, under hvilken Brudepiger og Forridere stod ude paa Kirkegulvet, foregik Vielsen. Ussing.Erritsø.76f. Det var den "villeste" (= fornemste) Forriders Bestilling at skænke for Gæsterne, når disse vendte hjem fra Kirken. Hards (HPHansen.Opt.).

for¡revetforrige
Sidens top