for¡søndret
for¡såle| for¡søndret | for¡såle |
verb. _ 2.led: ´¡sörè alm. i Nørrejy (spor. også ´¡sör·); ´¡sÒrè, ´¡sÒr· NVJy; ´¡sör(¶)o $Voldby; også ´¡sårè spor. i Vends og Him. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. $Voldby. _ præt.: ´et hhv. ´¶et (K 6.1) alm.; ´¡söro hhv. ´¡sör¶o $Voldby.
[spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= rigsm. _ (talemåder:) I Fò·r ka få¡sårræ titj Bö¶n, mæn titj Bö¶n ka intj få¡sårræ je¶j Fò·r = en far kan forsørge ti børn, men ti børn kan ikke forsørge en far. Vends. Gid Worhar håj hans Sjæl, o a håj hans Pæng, så war vi begge fåsørret = gid Vorherre havde hans sjæl, og jeg havde hans penge, så var vi begge forsørget. AarbHards.1930.133.
| for¡søndret | for¡såle |
| Sidens top | |