for¡skrækkelse

for¡skrækket

for¡skrækker

subst.

[af uvis opr.; mht. brug af plur.´formen se Ìhus 2.2; spor. i ældre kilder fra Vends]

_ kun i flg. forb.: være husenes forskrækker = vogte huset. a kam eçj¶ te Kræn Pi·sèns, dÉ¿ kam a te å wÉr huksèns fåskræ·kèr, mèn di war i tjær·k (= jeg kom ind til Kristian Pedersen, der kom jeg til at være "vagthund", mens de var i kirke), kan tiggeren sige. Vends (F.IV.156).

for¡skrækkelse	for¡skrækket
Sidens top