forte·ga¡lop
for¡tie| forte·ga¡lop | for¡tie |
verb. _ 1.led: fò(r)tèn´ alm. (iflg. AEsp.VO. også fortèn´); fotèn´ MØJy (dog frotèn´ $Todbjerg), Djurs (i betydning 2 dog fo(d)ran´ Mols). _ 2.led: ´¡si¶èr/´¡se·è etc. (se ´ere). _ bøjning: se ´ere.
1) = skynde sig; fare (hvileløst) omkring; slide og slæbe [< Çfort 1; Vends (±SV), $Læsø, spor. i MØJy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
"læ mæ no sitj I ka fottensier" (= lad mig nu se, I kan fortensere), kunne hun sige, naar hun syntes, vi skulle have lidt mere skub under. DronninglundH. hon fortensijr frå dæj jæ·n æij å huwst te dæj naen = hun for (gik uroligt) fra den ene ende af huset til den anden. HornsH. de ka wæ skön¶t nåk å kom te å se ni¶r, nær mæ hòr forten¡sij¶re hile daw¶wi = det kan være rart nok at komme til at sidde ned, når man har slidt hele dagen. AEsp.VO.
2) = lede, "snuse" [muligvis videreudvikling < betydning 1; spor. i ældre kilder fra MØJy´N, Djurs og Læsø] Di futtensiere po Krys aa po Tvat = de ledte på kryds og tværs (i skoven, efter et par krybskytter). PJæger.G.15. når han får al ting (tøjet han havde på, da han hængte sig) med sig (i kisten), så har han jo ikke noget at foddensere efter derhjemme (dvs. gå og lede efter som genfærd). Djurs (Krist.JyF.VIII.216). ¡hwa ¡ær¶ è håj gòr å fòtèn¡si¶èr ¡ætèr? (= hvad er det, han går og "snuser" efter?), om en der går tankefuld og ser på sin kornmark, eller snuser i andres sager. AEsp.Læsø. \ (hertil muligvis, ved sammenblanding med foura¡gere:) han fora¡sièrèr så möj¶ = (han) går urolig. *Bjerre (F.).
| forte·ga¡lop | for¡tie |
| Sidens top | |