for·væk

for¡værre

for¡vænne

verb.

[< Àfor´; spredt afhjemlet]

= rigsm. han fo¡wæñèr ¡ræ¿n ¡di ¡ba¿r = han forvænner helt de børn. $Torsted. vi wa hæj¶er et¶ hwæt¶ten så fowå¶nd hæjer så kræ·sen, som Fålk æ no åm Stå·nd = vi var heller ikke hverken så forvænt eller så kræsne, som folk er nu om stunder. TKrist.BT.77.

for·væk	for¡værre
Sidens top