for·veser
for¡vildet| for·veser | for¡vildet |
adj. _ el. (med anden trykfordeling) for¡viden (Læsø). _ 2.led: ´ªwÉèn alm.; også ´ªwe·n KærH; ´¡ve¿èn $Læsø.
[jf. norsk forviten, vestnordisk forvitinn (= videbegærlig, nysgerrig); Vends´N, Læsø, spor. i Vends´S; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= nysgerrig. forvedden = nysgerrig og næsvis tillige, som vil have Besked om alt, selv om det ikke kommer ham ved. Lars.Ordb.61. (talemåde:) Du bliver ikke længe Mø, du er saa forvidden. Melsen.1811.
| for·veser | for¡vildet |
| Sidens top | |