for¡vise
for¡vor| for¡vise | for¡vor |
subst. _ med sideformen forre·vogn. _ afvigende 1.sms.led: Áfå·rè´ $Bov (jf. Hagerup.Angel.23).
[spredt afhjemlet; syn.: for·rede, for·rå, for·tøj]
= forreste del af en (arbejds)vogns understel forbundet med »bagvognen med den forskydelige »langvogn (hvorved vognens længde kunne varieres); jf. DF.X.83 (ill.). (på) en arbejdsvogn bestod trædelene af følgende: For´ og bagvogn, hver bestående af en akselstok, en kæpstok og to vognkæppe, forvognen tillige af »vridetøj. AarbHards.1970.115. Naar flere Bønder blev enige om i Fællig at køre til Aarhus ¨ hjalp hver Deltager med at udruste den fælles Befordring, saaledes at to Mand stillede hver en Hest, en tredie Forvognen, en fjerde Bagvognen. ØH.1947.56.
| for¡vise | for¡vor |
| Sidens top | |