for¡vorpen
for¡vrikle| for¡vorpen | for¡vrikle |
adj. _ 2.led: (w/v K 3.1:) ´¡wow¶èn, ´¡wåw¶èn, ´¡wòw¶èn (jf. K 2.4) alm.; også ´¡wún (K 2.1) $Torsted. _ plur.: u.end. (men med tab af stød).
1) = rigsm. [spredt i Nørrejy]
2) (forstærkende) = stor, voldsom, forfærdelig [spor. i Midtjy´Ø] A hivæ te mæ, de villest A kan / Di støste, faauovneste Pryglæ iland = jeg hiver til mig, det bedste jeg kan, de største, mægtigste prygle (dvs. fisk) i land. And.GildeÎ.14. Det var en forvowen Vejlo o kjø ud i = det var et forfærdeligt vejr at køre ud i. Aakj.BS.50. (som adv.:) Faderen og Sønnen havde meget for, som første ogsaa udtrykte sig: "Vi har altid saa forvovet (dvs. forfærdelig) travlt!". HimmerlKjær.1935.391.
| for¡vorpen | for¡vrikle |
| Sidens top | |