fryse·skrædder
fræg| fryse·skrædder | fræg |
verb. _ (r/è K 4.9:) Áfræ·è/fræ·r (K 1.9). _ præs.: fræÛèr $Fjolde. _ præt.: froa VisH; frår $Fjolde. _ ptc.: fræt
[< nedertysk freten; spor. i SSlesv og ØSønJy syd for rigsgrænsen; fortrinsvis i ældre kilder]
= æde (om dyr, sj. om menneske). Dyret fræder, Mennesket æder. Hagerup.Angel.28. a ¡kyè di fre· dæm i ¡bluè = Køerne æder (verb. i plur., jf. Bjerr.FjO.I.26) sig i Blodet, dvs. foræder sig i (våde) Kløver, så det bliver nødvendigt at årelade dem. $Fjolde. hañ ¡fræÛèr = han æder, slubrer i sig. $Fjolde. \ (hertil:) fræder. hand ær rient an fre·dèr = han er en ren grovæder. Bjerr.FjO.178.
| fryse·skrædder | fræg |
| Sidens top | |