frø·grødefrøken

frø·hø

subst.

[< Çfrø; spor. i HundborgH (Thy)]

= hø af (planten) rapgræs til udvinding af frø. Hver sommer stod jeg i deres tørvegrav, og jeg hjalp til med opbinding af frøhø eller med at køre korn ind. Landboliv.IV.45.

frø·grødefrøken
Sidens top