fra·bagt
fra·falden| fra·bagt | fra·falden |
præp., adv. _ samme udtale som den trykstærke form af »fra (dog med længde i stedet for stød og i TonalOmr (K 1.9) med tonal acc.2).
1) = borte fra; løsrevet fra. vi ¨ ku lihg skimt, te den forrest Mand faldt itt mie end trej, fih Skredt fræh wos = vi kunne lige skimte, at den forreste mand (forfulgt af en preussisk soldat) faldt ikke mere end tre´fire skridt fra os. MØJy (JyUgeblad.II.45). wær frå· sa·©èrn! = bliv fra sagerne. $Tved. De æ no fååle nued mæ de Kjærresteri, de må en helst holld sæ frææ = det er noget farligt noget med det kæresteri, det skal man helst holde sig fra. ABerntsen.H.15f. om Hestene: no ¡æ di ¡fro· = nu er de ¨ spændt fra (vognen). $NSamsø. \ i overført betydning (hyppigt i forb. som være frae forstanden, veddet, samlingen, snøvsen). sont en Laae sijer do entj ret maanne Steer. Der er entj stuet mier en Uskaaweren froe = sådan en lade (dvs. så fyldt med korn) ser du ikke mange steder; der er ikke stort mere end »udskuddene fra (dvs. der er tomme). Thise.LS.I.137. de·r hi¶èl fræ· mæ = det er helt fra mig, jeg kan ikke komme på det. $Vroue. de ¡æ vi vest Áfra· = det er vi vist frae, dvs. det siger vi vist ikke mere, om et Ord som tidl. har været brugt. $Bov. (om hest:) dæñ æ ¡fra· æ ¡æ·rèñ = den er fra Ædendet, dvs. har mistet Madlysten. $Vodder. æ ¡go·jªhe¿r æ ¡fra· èm = Godheden er fra dem (Kartoflerne), dvs. de er ikke gode mere. $Vodder. \ faste forb.: være ¡frae (det) = være "ude" af en leg [spor. i NJy, NVJy og Fjends] (i kortspillet "kejser´konge" gælder det om at udføre en række ordrer korrekt og undgå strafpoints; omsider slipper én igennem), så¶ ær hañ fræ· = så er han ude af spillet (som vinder). Kvolsgaard.L.109. ¡no er ¡do ¡fro·è = nu er du færdig; brugtes, når man hoppede i »snegl, og den ene forsyndede sig mod reglerne. Vends. at være "fra· èt", dvs. naar man i Færd med at "pirre" Kuglerne i Hul (i spillet »løbbes) kommer til at trille en udenfor, skal en anden (spiller) til. $Vodder. _ være ¡frae det/den = være ude af sig selv (af skræk, sorg, vrede, glæde etc.); være bevidstløs el. åndsfraværende [spor. afhjemlet] hun wa hi¶èl fræ· è, dvs. havde enten tabt besindelsen, eller var fra forstanden. $Vroue. næ¿è hañ fo kramp, æ han he¿Ï fræ· èt = når han får krampe (dvs. epileptisk anfald), er han helt fra det (dvs. bevidstløs). $Hundslund. (talemåde om "bevidstløs" adfærd:) do æ frå· èt lisom ma¡jo¿rèns huñ¶; æn håÛ å¬èr wån ve¶ èt = du er frae det ligesom majorens hund; den havde aldrig været ved det (jf. ved x). Vestjy (F.II.533). _ være ¡frae sig (selv) = d.s. [spor. nord for Limfjorden] Om en mand i livsfare: han wa jo hal ¡fræ· sæ ¡si¶èl = han var jo ude af sig selv, handlede i sindsforvirring, panik. $Torsted. froe se sil = bevidstløs. Vends.
2) = kommende, stammende fra [sammenblandet med »fra 5; spor. i Midt- og Sydjy] de wa ¡vit om¡kreµ¶ frå·è, som di samlèst = det var vidt omkring fra, de samledes. $Give. a ¡so¿ de ¡hæ¿r ¡roñ· ¨ a ¡trowèÛ de war fra· èÛ ¡træ¿ = jeg så det her runde (der lå på jorden); jeg troede, det var (noget) fra et træ (men det var et pindsvin). $Tved.
| fra·bagt | fra·falden |
| Sidens top | |