frygtfryne

frygte

verb. _ frøjt/frøj§t (K 1.5, K 1.6) alm. i Nørrejy; frø÷tj Vends; frøkt $Læsø; frø©§t Thy´SV (K 1.6), Mors, $Tvis; frøtj $Agger; frø©t SVJy; frej(·)t $Tved _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; u.end. $Agger, Midtjy´Ø og Sydjy; (præt.:) frø§tj $Agger; frøj§t $Jelling; (ptc.:) frøj¶t $Voldby, $Hundslund, $Gosmer.

[< rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. (og usikkert) i Sønderjy; syn.: ræd (forb. være ræd)]

= rigsm. Aa dæfor frøjt A aallæ, nær A sku ud i Kri, / For A ku løs faa Kulleren aa viis em lings faabi = og derfor frygtede jeg aldrig, når jeg skulle ud i krig, for jeg kunne læse for (jf. læse x) kuglerne og vise dem »links forbi. Jylland.1891.212. hun frøjte få var end hun hår (hun frygter for værre end hun har), dvs. gør sig unødige Bekymringer. MØJy. (talemåde:) èn ska ¡frøjt ¡guÛ å ¡føÏè ¡laçjªvej¶èn = man skal frygte Gud og følge Landevejen, dvs. Skik og Brug. $Gosmer.

frygtfryne
Sidens top