fryne

Çfrynse

Se også Çfrynse (verb.)

Ìfrynse

subst. _ med sideformerne frense, frensel, franse. _ frøñ·s/frøns (K 1.7, K 4.4) alm. i Nørrejy; frø÷js/frø÷çjs Vends (K 4.4); frøjs Hads (K 4.4); froñ·s $Havbro; frå·ñs SSamsø; *fròñs MØJy´S (F.); freñs $Tved; fryn·s Haderslev; fræñ·s $Vodder; *frans Tønder; fryñ·s $Hostrup; freñs Als´N. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; (desuden, uden afhjemlet sing.:) Áfræñsè $Øsby, Sundeved, Als´S; Áfrañsè $Rise; frañ·sè, freñ·sè $Aventoft; Áfræñslè $Bov.

[formerne med ´e´ og ´æ´ (bortset fra $Tved) formentlig < middelnedertysk vrense el. nedertysk frensen, frenseln (plur.) , jf. Mensing.Wb.II.216; formerne med ´a´, ´å´ og ´o´ muligvis < tysk Franse; spredt afhjemlet]

= rigsm. _ (overført:) Han (dvs. en »mejer) blev træt og kunde ikke føre Skaaret (med leen) igennem, men satte "Frenser" paa det "staaenend" (staaende) Korn, og Straaene "stu aa roevt" (= stod og råbte) efter ham. Mols.

fryne	Çfrynse
Sidens top