frynt·skabfryse·pind

fryse

verb. _ fry·s/fryj·s (K 2.0) alm.; fri·s $NSamsø, $Anholt, $Tved, ældre form på SDjurs; Áfry·s alm. i TonalOmr (K 1.9); også Áfrës (K 2.1) Rømø. _ præs.: »kort 1 (med noter), jf. også K 6.2, K 2.0. _ præt.: frø¿s/frø·s (K 1.1) alm.; fre¿s $NSamsø, $Anholt, $Tved, spor. i ældre kilder fra SDjurs; fry¶ès SSamsø; fry·s Als; fryøs $Fjolde. _ ptc.: »kort 2 (med noter); i yngre kilder dominerer fråsèn i hele området mellem linjerne A´A og B´B.

\ Ìfrësèr dominerer i ældre kilder mod ´S og ´V, savnes derimod optegnet i ´N; spor. i yngre kilder også fryj¶sèr; Çfry¿s yngre form på SDjurs; overalt også yngre fry¿sèr; Èoveralt også yngre fry¿sè; ¢i ældre kilder også frys (undt. på Als); £i ´S også frøsèn, frÒsèn; også frøsèn Læsø; Àogså frÒsèn, frösèn Vends´SV og Han; Îdog frø·sèn $Lild; {også frø¿sèn Hards´NV, *frøsen Hards´N; }i reglen fråw·sèn efter hjælpeverb. være, fråw·st efter hjælpeverb. have, jf. Danica.153ff.; spec. fråw¶st $Tved (og nabosognet VistoftSg); ̰i reglen fro·sèn efter hjælpeverb. være, fro·sè efter hjælpeverb. have, jf. Danica.153ff.; ÌÌogså fröj¶sèn spor. i ´M; ÌÇspec. frosèn Mandø; ÌÈogså frå·sèn ØSønJy´S, SSlesv (fortrinsvisi ældre kilder).

 Næste betydning

1) = have temperatur under frysepunktet; (få til at) stivne i kulden. Kartoflerne gemtes under de »indelukkede Senge, dæ·è ¡frø·s di it (= der frøs de ikke). $Bov. de ¡fry·sèr è ¡winièr (= det fryser vinduerne), dvs. vinduerne fryser til. $Torsted. æ sø· e ªhe·¬t ¡teªlo·j, dæñ veÏ vest ¡sna·rt frys ¡te = Søen er helt tillagt, den vil vist snart fryse til. $Bov. ¡møj¶ a è ¡hwe·Û frøs ¡úÛ i ¡weñtèr (= meget af hveden frøs ud i vinter), dvs. døde på grund af frost. $Torsted. _ (i mange vejrregler, fx:) ¡fry¿s èt di ¡förèªtyw ¡riÛ¶èrè, vel èt ¡fry·s i ¡förèªtyw nætè = fryser det de 40 riddere (dvs. 9. marts), vil det fryse i 40 nætter (efter). $Hundslund (med varianter). næ¿r de ¡fryj·sèr o ¡søñèn, ¡så frysèr è ¡tapèn i ¡tøñèn = når det fryser fra sønden, så fryser det tappen i tønden (dvs. når frosten kommer fra syd, bliver det en streng vinter). $Haverslev. _ (overført, i mange talemåder, fx:) de æ¶ èn ho¿è ventè, hwes de fry¿s i¡mel mañ¶ å kuèn = det er en hård vinter, hvis det fryser imellem mand og kone. $Hundslund. Æ Markiñs´Kjærester fry·ser ihjæl om æ Næt = »markedskærester fryser ihjel om natten (dvs. det bliver forbi mellem dem efter en nat). Røjkjær.Opt. om den som ikke hilsede igjen: ¨ "de hær nok frossen haardt inat!". Feilb.FH.17. han ær e§t fråsèn u¿Û å èn fo·rfe§t (= han er ikke frosset ud af en fårefitte, jf. Ìfitte 1), dvs. han er godt ved magt. Horsens´egnen (F.IV.169). \ faste forb.: fryse, så ormene piber i jorden [spor. i MVJy´NØ] Det fryser te æ Worm di piver i æ Jowr = det fryser, så ormene piber i jorden (dvs. fryser voldsomt). Sall. _ fryse sin hals i stykker [spor. i ældre kilder fra Midt- og Sydjy] No frøs èt si hals i stø§kè (= nu frøs det sin hals i stykker), hedder det, når det efter en hård frost slår om i tø. $Lejrskov.

 Forrige betydning

2) = føle sig kold. _ (talemåder, med varianter:) Smoe Bøn kaa fryes, dæ hue Smør kaa bries = små børn kan fryse, (selv) hvor smør kan smelte. Samsø. Varme Piger frys inte = varme piger fryser ikke (sagt som opmuntring, især til børn). Kok.Ordspr.120 (tilsvarende om varme karle). Han æder te han sveder aa arbedr te han fryser _ om den, som hellere vil æde end arbejde. Schade.164. dæn¶, dær it væl swe·Û om somèrèn, må tit fry·s om ventèrèn = den, der ikke vil svede om sommeren, må tit fryse om vinteren. Ommers. \ faste forb.: fryse sine fingre / fingrene (el. lign.) = fryse om fingrene (etc.) [alm. (dog sj. i Vends´M og ´N, jf. Noesgaard.DS.84, AEsp.VO.)] ¡a ¡fry¿s ¡mi¶èst mi ¡maw få a hå ¡åvèn ¡bowsè = jeg fryser mest om maven, for jeg har åbne bukser (jf. åben x). SSams. _ fryse sig = fryse (over det hele) [spredt i Midtjy´M (med tilgrænsende egne af Nord- og Sydjy)] hañ frø¿s sæ eñ¡da hañ so¿ ve æ ka§kèlon = han frøs sig, endda (= selv om) han sad ved kakkelovnen. Skautrup.H.I.107.

frynt·skabfryse·pind
Sidens top