fuld·mælk
fuld·skæg| fuld·mælk | fuld·skæg |
subst. _ el. (i to ord) fuld måne (dominerende i Sønderjy). _ 1.led: (¬/l K 4.6:) fu¬¶(´) alm.; fu¬(·) Sønderjy´SØ (K 1.1); også fu¬·(´) MVJy, SVJy og VSønJy; også (yngre) fu¬´ Østjy´M.
[vist < rigsmål, jf. forb. det fulde af månen (se Ìfuld 3); syn.: høj·fylde]
= rigsm. _ (vejrregel:) næ¿r dær blywèr ¡fu¬·ªmå·n, blywèr dær nåk klå·reµ (= når der kommer fuldmåne, bliver der nok klaring), trøster man sig med i en regnperiode. $Vroue. _ (i overtro:) nå¿r dær sku sætès wu§tèr hæn ¨ så dæn¶ aw·tèn de war fu¬¶ må·n, sku wi gni æ wu§t eñ¶ i flæsk, å så sku æ putès hæn en ste i¿ æ jow¶r dær eµèn ¡gik öw¶èr æ = når der skulle sættes vorter hen (jf. sætte x), så den aften det var fuldmåne, skulle vi gnide vorten ind i flæsk, og så skulle det puttes hen et sted i jorden, hvor ingen gik over det. $Ræhr. _ (talemåde, med varianter:) han æ føj¶ i ful¶ må·n (= han er født i fuldmåne), dvs. ødsel, en frådser¨ som flotter sig over evne; også hvis man skænker i et glas, og det løber over. Thy´S. $Løjt.
| fuld·mælk | fuld·skæg |
| Sidens top | |