Ìfummelfummel·fingret

Se også Ìfummel (subst.)

Çfummel

adj. _ (l/Ï K 4.8:) fom¶èl

 Næste betydning

1) = fummelfingret; febrilsk; af natur el. pga. nervøsitet [spor. i Him, MØJy og Hards´S] Han blöw fom¶mel po Hend¶ern å pust å fån·ted møj¶ mier ænd Stu·den = han blev fummel på hænderne og pustede og stønnede (jf. fante 1) meget mere end studene (som han var ved at spænde for vognen). HJens.HDF.56. Kønsbarrieren ¨ ned gennem kirkens midtergang ¨ delte (i 1700´t.) menigheden i skørte´ og bukseklædte fraktioner. Kvinderne tyede til nordsiden og mændene lempede sig fummelt gennem bænkelågerne til syd. Hall.Randlev.166.

 Forrige betydning

2) = med valne fingre [spor. i Nordjy og MØJy; syn.: fjamlet 1]

Ìfummelfummel·fingret
Sidens top