fun¡dere
Ìfunke| fun¡dere | Ìfunke |
subst. _ foçjsèl alm.; *funjsel Lars.Ordb.64. _ genus: neutr.
[af uvis opr.; spor. i Vends´M og ´S]
= uformeligt væsen. foçjsèl = person, navnlig af kvindekønnet, der omtr. er lige så tyk som lang og uordentlig indbyltet. $Hellum. Der kam e Funjsel som enj stur svot Hunj aa lo’ sæ aapaa mit Bryst (= der kom et fundsel som en stor, sort hund og lagde sig på mit bryst), siger den, der lider af Mareridt. Lars.Ordb.64. \ (anvendt som adj.:) i foçjsèl huçj¶ = en tyk, kvabset puddelhund. *$Hellum.
| fun¡dere | Ìfunke |
| Sidens top | |