funnik
funsel·fingret| funnik | funsel·fingret |
verb. _ fonèk _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1) = støde, udføre parringsbevægelser (om handyr) [af uvis opr.; muligvis beslægtet med fokke 1; spor. i ældre kilder fra Vends]
2) = bære sig kluntet ad, arbejde fumlende [vel < betydning 1; spor. i Vends og Him´N] Læ Kristjan kom te Bogen ¨ Han stoer aa kejter aa fonniker, saa er e de samm, hons Redskab haj taa ved = lad Kristian komme til bogen (dvs. boglig uddannelse); han står og kejter og fumler, ligegyldigt hvilket redskab han tager ved. Thise.SS.191.
| funnik | funsel·fingret |
| Sidens top | |