fure·skåren
Ìfus| fure·skåren | Ìfus |
interj. _ med sideformen furrig. _ udtale »kort (med noter); (desuden:) fø(r)s, føls $Hostrup; *furch spor. i ØSønJy´SV; førich $Fjolde.
\ Ìi randområdet af ØSønJy også *fers; samme form optegnet spor. på Sundeved; Çdog fårs $Vodder.
[< Ìfure (i den ældre sideform for), med gammelt kasusmærke ´s (fra forb. til furs?), jf. ØMO. fure I 1 (slutn.); formerne (i Sønderjy) med ´ch´ er formentlig påvirket af frisisk forreg, nedertysk forrig; VSønJy (± Vadehavsøerne), SVJy (med tilgrænsende egne af SØJy og ØSønJy), spredt i Hards´S, spor. i NJy, NØJy og ØSønJy´N; se kort; syn.: Àfri, ¢fure, hot, hørs]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= ud i furen!; hold til højre! (tilråb til heste ved pløjning, modsat Çher, Çhid). Ommers (Bjerregaard.ca.1810). PKMadsen.Opt. to andre Udtryk under Arbejdet, som Hestene kendte og lystrede i samme Nu ¨ var "fors" og "hit" ¨ Hvis »Landhesten gik for langt ind paa Landet (dvs. bort fra plovfuren) ¨ raabtes der: "Fors, fors". Hesten skulle da snart komme paa Plads. RibeAmt.1939.55.
| fure·skåren | Ìfus |
| Sidens top | |
}){kind=link}