fusse¡lanke
fussi·vorn| fusse¡lanke | fussi·vorn |
verb. _ fusi _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1) = liste; slæbe på fødderne; pusle [beslægtet med fusse; Sall, Hards´NØ og Fjends (med tilgrænsende egne af Ommers), spor. i øvrige Midtjy (især i ældre kilder); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Den, der kommer listende, ¨ kan også komme "fussiend’ ind i huesfædder" (= listende ind på hosefødder). Fjends (JRolighed.JS.15). Bedste(mor) fussier runt i æ Slaver (= i tøflerne), saa de sloffer ater hin (= så det slubrer efter hende). Sall. Saa ¨ foer a lieg Yw po en bette Mus, der kom fussien henøwer æ Gwol = så får jeg lige øje på en lille mus, der kom fussiende hen over gulvet. SkiveU. 14/1 1916. _ (ofte anvendt om overnaturlige væsner:) A kunde dynen ta’ mæ mærk, te de fussiet om min bien. Hwa de war, de ved a it; men nöj skidt war et, å a kam dær åller sien = jeg kunne djævlen tage mig mærke, at det puslede om mine ben; hvad det var, det ved jeg ikke; men noget »skidt var det, og jeg kom der aldrig siden. MØJy (Krist.DS.VI.1.158). Aakj.P.59.
2) = give (garn) en let valkning [af uvis opr.; spor. i Hards´S] Bindetøj (= strikketøj) til Salg blev ikke altid valket, eller det sku fussies lidt, dvs. have en løs Valkning, som en Mand (i Hards) udtrykte sig. HPHansen.SB.56.
| fusse¡lanke | fussi·vorn |
| Sidens top | |