fy·ha
fyld·båre| fy·ha | fyld·båre |
subst. _ (l/¬ K 4.6:) fy¬¶/fy¬ (K 1.8) alm.; ful¶ Vends; fø¬¶ NVJy, MVJy (± Fjends´S), Han, Him, SSamsø, sideform i SØJy; fi¬¶ SDjurs, NSamsø. _ genus: stof´neutr. alm.; også stof´plur. i ældre kilder fra NJy, NØJy, SDjurs og SSamsø.
1) = rigsm. (om fjer etc. i sengetøj, vejfyld af opgravet jord, etc.) [alm. nord for rigsgrænsen] Det var smaat med Fyld i nogle af Sengeklæderne, for Fjerkræ havde man kun lidt af. En ¨ Pude kunde ¨ i Mangel af Bedre fyldes med _ Havreavner. HimmerlKjær.1922.231. di kåst gròben òp å jawnt ful¶len uk æpå wɶj _ wi brugt i skòòwuw¶n te å tjyr ful¶ mæ = de kastede grøften op og jævnede fyldet ud på vejen; vi brugte en »skoddevogn til at køre fyld med. AEsp.VO. \ (også) = fjerdragt (af fjerkræ, anvendeligt til dynefyld) [spor. i Østjy´M] Dæ war it manè fyl¶ po¶ Ûèm, å dæ wa hæj¶èr it møÛ¶ køÛ = der var ikke meget fjerdragt på dem (dvs. duerne), og der var heller ikke meget kød. NPBjerreg.ÅOmmers.72.
2) = neg, der tjener som underlag for »læssestang [spredt i ældre kilder fra SVJy og VSønJy] Når (høst)vognen var rigtigt læsset var den højere ved enderne end på midten. De højere ender kaldtes fyld. Formålet med fylden var, at nu kunne man med læssetræet, som var en træstamme ca. 5 m lang, presse begge ender af læsset fast til vognen med et reb for ¨ og et bag i vognen. Vestjyder.1982.120.
| fy·ha | fyld·båre |
| Sidens top | |