fyld·båre
fylde·abe| fyld·båre | fylde·abe |
Se også Ìfolde (verb.)
verb. _ med sideformen fulde. _ udtale »kort (med note), jf. også K 4.6, K 1.3; i områder med vokalerne ´u´, ´ø´, ´i´ er der stedvis også optegnet en yngre udtale med ´y´. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´t alm. (i ØSønJy og stedvis i MVJy og Bjerre med svind af længde på ´¬); fu¬tj Vends; fø¬§t, fy¬§t (analogt med inf.) Vestjy (K 1.6); Áfy¬t TonalOmr (K 1.5); u.end. spor. i ældre kilder fra ØHanH, Thy og Him; også filèÛ $Tved. _ ptc.: ´t (med svind af evt. længde på ´l/´¬) alm.; fu¬tj Vends; føl¶t Him; fø¬¶t SSamsø, ØHanH; fyl¶t Ommers, MØJy; fil¶t $Anholt, $NSamsø, $Tved; (u.end.:) føl¶ spor. i ØHanH og Him.
\ Ìogså føl· spor. i Sydjy´S og SønJy´N.
1) = rigsm. _ (i adskillige talemåder, fx:) de ¡fø¬è ¡o¬(¶)t sa ¡mañ¶i hañ ¡so¿ i de ¡tom ¡glas = det fylder alt, sagde manden, han så i det tomme glas. SSams. Det fylder alt, sa e Myre el. e Myg, den pissed i e Hav. Sundeved (Kok.Ordspr.98). veñèr de ¡e§tj ¡vå få dæn ¡buch å ªfø¬· ¡så ku èn ¡gåt læ si ¡röw¶ fåªgø¬· = hvis det ikke var for den Bug at fylde, saa kunde man godt lade sin Røv forgylde. $Vodder. de ¡fjÉ·èr ªeµtj ¡ò¬tj de dè ¡fulèr = det feder ikke alt det, der fylder. $Børglum. Piñ· i Hø¶ å Sti·n i Brø¶ fy¬e mie eñ de fieÛe = pinde i hør og sten i brød fylder mere end det feder. MØJy. Dæ ska stæ·rk Arèm te å fu·l bojløs Ta·rèm (= der skal stærke arme til at fylde bundløse tarme) siges mest om en Mand med mange Børn. AarbVends.1935.123. è ¡wæj·stèr¡æñ· wa ¡fø¬t mæ ¡rò§tèr = den vestre ende (af huset) var fuld af rotter. Thy. hans ky¶èr ær ål§ti så fø¬t mæ ¡lo·rªmå© = hans køer er altid så fulde af møg på lårene. $Vroue. _ fylde ¡op = øse op. å fy¬ ¡op = øse Suppe op. *Fjolde. *Tønder. \ (spec., med passiv betydning) = fyldes, blive fuld. ¡sæj¶lèn ¡fy·lt = sejlene fyldtes. *AEsp.Læsø. der skulle et særligt tag til for at få brøndspanden til at fy·l med det samme. *AEsp.Læsø.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = læsse (en vogn med møg) [spredt i Hards, spor. i Sydjy] a hå¿ fyldt et = jeg har læsset det (et læs gødning). Bjerre. a ku ¡gåt ha ¡kjo¿n, så ku ¡do ha ¡fy¬t = jeg kunne godt have kørt, så kunne du have læsset. $Ål. en stræbsom og dygtig Mand, ¨ som f. Eks. selv "fyldte Møddingen" (læssede Gødning paa Vognen). JSandholm.BH.79.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = blive uroligt (om havet ved tiltagende bølgegang) [spor. i Thy´M og ´S] Nogle bådelag talte dog så småt om at gå hjem, for til trods for at det knap var lyst, mente de, at det "fylt" i æ hav _ det blev mere uroligt. HundborgH (AarbThisted.1973.398).
4) fylde ¡år = have fødselsdag. Dæn¶ a¶eo¶r, a føl¶t syw¶, hjalp a mæ¶ å las ru¶r dæm daw·, a æ¶t war i sku·el = det efterår, jeg fyldte 7 år, hjalp jeg med at læsse roer de dage, jeg ikke var i skole. Ejsing.Salling.131. a æ ful¶tj met ølèntj o¿r å go¿r i a·n kla·s = jeg er fyldt mit ellevte år og går i anden klasse. Vends (DF.XV.80).
| fyld·båre | fylde·abe |
| Sidens top | |
}){kind=link}