fyltefynbo·jolle

fyn·bo

subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡fyn®bo. _ 1.sms.led: fyn´ alm.; fyn·´ Mors, MVJyÌ, $Fjolde, sideform i Vends´N (med Læsø), SydjyÇ og Sønderjy´V; fin´ Rougsø, $Tved; føn´ Samsø (vsa. fen´ ´N), sideform spor. i MØJy; også (ældre) føm·´, fem·´, fæm·´ Bjerre, LBælt´N, MØJy´VÈ; Áfynè´/fynè´ (K 1.9) Sønderjy´Ø (±N), sideform i Sønderjy´V¢ (± $Fjolde). _ afvigende 2.sms.led: ´®bè (jf. angivelsen i £´bo) $Øsby, ældre sideform i MØJy´V og Sydjy. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; (med tryksvækkelse som i sing.:) ´®bèrè ældre form i LBælt.

\ Ìogså fyñ·´, føñ·´ Sall´S, Fjends´N; Çdog fyn§´ $Ål; Èsidstnævnte sted dog kun i tilnavn; ¢dog fyn¶è´ $Emmerlev.

[< £´bo; formerne med ´m´ (i Østjy) skyldes assimilation ´nb´ > ´mb´; formen fyn(¶)è´ (i SønJy) afspejler muligvis et opr. *fynø´]

 Næste betydning

1) = person fra Fyn [spredt afhjemlet] Humlemændene (der solgte humle til ølbrygning) kom fra Fyn; de bandte paa, at deres Humle var gode og sagde: "Min Kone har brygget paa dem to´tre Gange, og Øllet blev lige saa godt den sidste Gang som den første". Jyderne havde ikke altid den bedste Mening om Fynboernes Paalidelighed. Ussing.Erritsø.51. (talemåder:) når det rumler i maven, kan siges: "de ær e§t añt eñ èn Fyn·bo" = det er ikke andet end en fynbo. Vestjy (F.IV). "De mo vær brambær", så æ Fynbo om skjelderbasser (= det må være brombær, sagde fynboen om skarnbasser), han havde hørt, at de var sorte. Krist.JyF.IX.95.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = navn på dans [spor. i Nørrejy] Al· dæm, dær gik te bal¶, ku dan·s æn fyn·bo, så hwis dæn vil dan·s mæ æn pij·g, dæn æ¶t rijti kjen· nöj te, ku æ vær klo¶g å byj· hin åp te æn fyn·bo dæn føst gång¶ = alle dem, der gik til bal, kunne danse en fynbo, så hvis man ville danse med en pige, man ikke rigtigt kendte noget til, kunne det være klogt at byde hende op til en fynbo. Ejsing.Salling.281.

 Forrige betydning

3) = rød dansk ko. *$Vodder.

fyltefynbo·jolle
Sidens top