gåse·hals
gåse·have| gåse·hals | gåse·have |
subst.
Te sist blÒw dær kò©t so§p èpo ò¬· ræjstèn: bièn å weµèr å hals å krå·s, ¨ di fljÉst kam òså blø i so§pèn, ¨ skjenèÛ blÒw tròkèn o hal·sèn å blÒw fø¬t mæ wòñ·grÒÛ¶ mæ komèn å flièr slaw krønsk i, å så blÒw dær syj¶èÛ fò bÉ©è æñèr, å te sist blÒw di betè pøl·sèr òså kògt i so§pèn å kam eñ¶ i fa·Ûèn, å de ka¬t di go·shalsgrÒÛ¶ = til sidst blev der kogt suppe på al resten (af gåsen): ben og vinger og hals og krås; de fleste kom også blod i suppen; skindet blev trukket af halsene og blev fyldt med vandgrød med kommen og flere slags krydderi i, og så blev der syet for begge ender, og til sidst blev disse små pølser også kogte i suppen og kom ind i fadene, og det kaldte man gåsehalsgrød. *Kvolsgaard.L.71.
| gåse·hals | gåse·have |
| Sidens top | |