gær·tarm
gæsling·unge| gær·tarm | gæsling·unge |
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.8, »´ing. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; neutr. LBælt og Sønderjy (jf. K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså jæsleµ KærH; også djæsleµ spor. i DronninglundH; Çdog gje·sleµ $Agger; også gæj(·)sleµ spor. i Him´V; Èogså optegnet med mere lukket vokal (i retning af gejsleµ); dog gæj·slin (med bf. gæj·sli¿n, bf.plur. gæj·slinæ¿n) $Voldby; ¢også gjæj·sleµ, gjæ·sleµ Hards´NV; £oftest optegnet med mere lukket vokal (i retning af gjesleµ) i ØSønJy og på Als; også je·sloµ, jæ·sloµ (muligvis sammenblandet med gæsling·unge) Fjolde.
1) = rigsm. (gåsens unge). dæ wa¶ jo eµènteµ¶ å sæl· d浶g嵶 añt èn èn fi¶èÛ fo¿r å så nòwè lam· å gjæsleµèr = der var jo ingenting at sælge dengang, andet end et fedt får og så nogle lam og gæslinger. Thyholm. (overtro:) Gik noget Hjul rundt i Julen blev man syg; ¨ man sagde ogsaa, at ¨ Gæslingerne ikke kunde komme ud af Ægget. Men for det sidste var der dog Raad, og det bestod i, at 8 Dage før Gæslingerne skulde komme af Skallen, skulde der for hvert Æg med et Navr (= naverbor) drejes tre Gange mod Solen. Grüner´Nielsen.LGD.179. "De æ gòt, de gamèl ka wå·r, te de nyj¶ komèr", di o¿Û de sij·st go¿s dæñ¶ daw¶ dæ wa sprat fò di nyj¶ gjæj·slèµèr = det er godt, det gamle kan vare, til det nye kommer (sagde konen); de åd det sidste gås(ekød) den dag, der var sprækket for de nye gæslinger (dvs. da gæslingerne kom ud af æggene). Kvolsgaard.L.103. _ (talemåder:) han gor po ¡i·n ¡hå¿n lisèm di ¡stuè ¡gjæjslèµè = han går på egen Hånd ligesom de store Gæslinger _ om Børn, der går uden Forlov. Ommers. do tå¿r è nåk i æ bå·r fær· lisèm æ gjæjsleµèr = du tager det nok i de bare fødder (dvs. går barfodet) ligesom gæslingerne. $Vroue. de ær mæ dæ såm mæ æ gjæjsleµèr: di je§pèr fa·r di komèr å¶ æ skå·l = det er med dig som med gæslingerne, de pipper, før de kommer af skallen _ siges som irettesættelse til børn, der uspurgt snakker med. $Vroue. De er ett godt, aa sæt en Ræv te aa vutt Geislinger = det er ikke godt at sætte en ræv til at vogte gæslinger. NBlicher.1811. no ¡bi¬ès dæ få èn ¡gæjsliµ (= nu bildes der for en gæsling, jf. Çbilde 2), dvs. nu sker der noget. $Gosmer.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (oftest i plur.) = rakler (normalt kun på pil); hanrakler; jf. JLange.ODP.II.508 [spor. afhjemlet] (i leg:) Gjæsling er Nøddetræets, især Valnøddetræets Rakler, som Børnene gjække hinanden med, ved at det Ene (barn) skjult faaer det Andet til at tage imod Gjæslingen og derpaa udskjælder Modtageren for "mit Gjæslingunge! mit Gjæslingunge!". *Sønderborg. sveµ gjeslèµèr om¶ _ en Leg. *$Agerskov.
3) (kun i plur.) = mæslinger; røde pletter på huden fremkaldt af anden sygdom el. af vaccination [spor. i Nordjy og Midtjy´Ø, desuden $Darum] hañ ru©è gje·sleµèr uw¶Û i dæñ hæ¿ tij¶ = han ruger gæslinger ud i denne tid, dvs. han har mæslinger. $Agger. Geislinger = Gæslinger _ også Smaakopper. NBlicher.1811. "sætte Gjæslinger paa" ¨ = vaccinere (mod kopper). "Se nu at passe dine Gjæslinger", siges til Barnet, der er blevet vaccineret. MØJy.
| gær·tarm | gæsling·unge |
| Sidens top | |
}){kind=link}