Ìgævling
gævling·gab| Ìgævling | gævling·gab |
Se også Ìgævling (subst.)
subst. _ med sideformen gævning. _ (l/Ï K 4.8; »´ing:) gjæwleµ alm.; gæwleµ/Ágæwleµ (K 1.9) LBælt og ØSønJy; også gjæwneµ spor. i MØJy og SØJy; også *gøvling spredt i SØJy og ØSønJy´N, samt på Fanø. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2).
[1600´t.: (plur.) gøflinge (AarbVejle.1913.117); jf. Kalkar.II.125 gøvling; formentlig beslægtet med Çgab 3.1 el. med Ìgavl 1; MØJy´SV, SØJy, ØSønJy´N, spor. i SVJy og øvrige ØSønJy; se kort; syn.: akke·nej, arkens·gab]
 |  Tæt afhjemlet |
= åbning i gavltrekanten af en lade; (rundbuet) kvist på taget af lade el. stald (sj. stuehus); forsynet med luge el. låger, anvendt når hø og korn forkes ind på loftet (jf. hø·gab, korn·gab). I Lader uden Gennemkørsel paa langs var der i hver Gavltrekant en "Gæwling" bestaaende af 2 Laager, hvis Underkant var lige med Gulvet; brugtes til at faa Kornnegene ind fra Kornlæsset. Der kunde ogsaa være "Gæwlinger" i Form af Tagkviste paa andre Bygninger, hvor Loftet blev brugt til Korn. Bjerre. De Grød (dvs. boghvedegrøden til nissen) skulde saa sættes op i æ Gjævling, det var lige oven over Stuehus Døren _ det er jo den, de forker Korn ind igjennem i Høstens Tid. SØJy (Krist.DS.NyRk.II.67).
| Ìgævling | gævling·gab |
| Sidens top | |