gødning
gøge·spyt| gødning | gøge·spyt |
subst. _ g(j)ø¿© alm. i Nørrejy; jø¿© (spor. også jy¿©) Vends (dog djy¿© ´NV); g(j)e¿© $NSamsø; gø·ch $Emmerlev. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: g(j)ø·©, jø·©, jy·© etc. (analogt med sing.).
[< rigsmål; spredt i Vends, spor. i øvrige Jyll; syn.: kuk, kukker, kukke·mand]
= rigsm.; jf. Brøndegaard.Fauna.II.185. (talemåde:) dæ· skò¿ do hæ¬èns i jø¿© = der skød du ellers en gøg! _ ironisk til den, som jog efter vinding, men intet opnåede, om en vinding af tvivlsom art. $Hellum.
| gødning | gøge·spyt |
| Sidens top | |