gade·ild
gade·kilde| gade·ild | gade·kilde |
subst.
[< gade 2; spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy]
= fællesareal i forbindelse med landsbyens veje; her lå bl.a. gadekæret og byens smedje. Smedien i Kousted var paa det Tidspunkt (dvs. i 1836) sammenbygget med Sognets Fattighus og Forsamlingssal, og hele Bygningen laa paa Gadejord. AarbRanders.1936.22. Her ude paa Gadejorden opførtes ogsaa jævnlig jordløse Gadehuse, hvori der boede Daglejere eller Aftægtsfolk. AarbRanders.1943.36. å så tårrent di ni¶e o æ Liegplads, nøj hwolere å brenk¶ere Gå·rjow¶r næjen fur æ Skuel = og så "drønede" de (dvs. børnene) ned på legepladsen, noget hullet og brinket gadejord neden for skolen. TKrist.BT.39. Paa begge Sider af Taaning Gade laa en Strimmel Jord, 20´30 Alen bred. Det var nærmest Kommunejord ligesom Holdepladsen ved Kirken. Sogneforstanderskabet, senere Sogneraadet, bortliciterede hvert Aar Græsningsretten sammen med Æblerne af en stor gammel Abild ¨ Nu, 1935, er Gadejorden forsvunden. Den er efterhaanden annekteret ¨ af de tilstødende Lodsejere og enkelte Steder bebygget. Kun ud for Kirkegaarden ligger Gadejorden endnu uberørt. MØJy. \ også kaldt: gade·land [spor. på Als]
| gade·ild | gade·kilde |
| Sidens top | |