![]() | ![]() |
subst. _ afvigende 1.sms.led (i betydning 2): gajè´ MØJy´V, sideform i Him´SV, Ommers´V og MØJy´NØ; garri´ $Voldby; også *garre´ SDjurs, MØJy´NØ.
[< gade 2; jf. ældre rigsmål (hvor ordets opr. betydning er "dæggelam"); syn.: lam x]
1) = partner i dans, leg etc. Gadelam = Gemeen kiereste, som mand tager paa gaden i en dantz. *UkSjy.ca.1700 (iflg. SprKult.X.89 dog blot afskrift efter PSyv.). et Gadlam = Kjæreste i Leg. *Als´Sundeved (KKarstensen.1850). _ jf. også gadelams·æble (slutn.).
2) = den pige, en karl fik tildelt som fast partner (først og fremmest med henblik på »gadelamsgilde, men især i ældre tid også med henblik på kommende legestuer mv.); tildelingen af gadelam blev i ældre tid foretaget af en eller flere »gadebasser, i Ommers´S dog af de nykonfirmerede drenge; senere har lodtrækning el. de unges egne ønsker spillet en voksende rolle; de fleste steder skete tildelingen »valborgaften (i Him dog sankthansaften) efter blusset, men i egnen mellem Randers og Århus skete det oftere til påske el. fastelavn, i egnen mellem Skanderborg og Horsens oftere ved pinsetid; tildelingen gjaldt for 1 år (dog kun Ô år, hvis der som i Randers´Hobro´egnen omkring jul el. nytår uddeltes nytårsgaver, jf. nytårsgave x); i yngre kilder kunne det ske umiddelbart før gadelamsgildet og gælde alene for dette; i ældre tid havde man ritualer for, hvornår og hvordan tildelingen blev offentliggjort, senere gik man de fleste steder over til at slå en liste op et centralt sted i byen kort før gadelamsgildet, eller tildelingen blev meddelt ved starten af dette gilde (se citater under gadelams·gilde); jf. (vedr. gadelamsskikkens sociale formål og ældre ritualer omkring tildelingen) AFSchmidt.JV., BHansen.FSK.59ff.; skikken uddør de fleste steder i perioden 1860´1890, tidligst i MØJy´S [1684: gadelam (Kalkar.II.2); < gade 2; Him´V, Ommers, MØJy, Djurs (±NØ, ± Samsø og Anholt), spor. i tilgrænsende områder af Fjends, SØJy´NØ og Him´MØ samt på Djurs´NØ; se kort; forældet; syn.: nytårs·gave x, pinse·kæreste]
![]() | ![]() |
Voldborg Aften uddele Gadebasserne Karlene og Pigerne til hinanden som Gadelam _ disse blive nu deres erklærede Dandsere til Pintsegildet og andre Leiligheder, og mangen Frihed tages af dem og gives dem uden synderligt Anstød; at Pigen sætter sig paa hans Knæ efter Dandsen betyder slet Intet _ dette giør hun ved den Første den Bedste, der sidder nær, og tænker intet Ondt derved. HBrøchner.ca.1810. der blev uddelt Gadelam i Stensballe. Man var ikke altid tilfreds med Gadebassens Afgørelse; for man fik sommetider en, der ikke kunde danse, og da man skulde have sit Gadelam med til alle Dansegilder i det kommende Aar, var det en kedelig Sag. Gejlager.NHF.111. Vinteren igennem har Karle´ og Pigelavet haft deres Legestuer inden Døre; men Valborgblusset er Tegn til, at de nu kan holde Gadeleg ude på Bygaden. Venskabet mellem den Karl og Pige, der ved Juletid har faaet hinanden som "Nyaarsgave", kan jo nok i Vinterens Løb være blevet noget tyndslidt. Ved Valborgblusset faar hver Karl sig tildelt en Pige som "Gadelam", hvis Kavaler han skal være til Mikkelsdag _ eller om Skæbnen vil _ til Graven. AarhStiftst. 30/4 1934. hver Karl i Byen fik tildelt et Gadelam Valborgsaften, (men havde) ingen anden Forpligtelse (her i 1876´77), end at man Nytaarsdag skulde bringe hende en Nytaarslykønskning ved personlig Henvendelse, samt give hende den første Dans ved Gadelamsgildet. Djurs. _ (nogle steder er gadelamsskikken kopieret af landsbyens børn, jf. børne·lag:) Folkeminder.1957.104. \ (spor. også) = karlen i et parforhold af ovennævnte art.
![]() | ![]() |
Sidens top |